|

Min tantriske rejse til Samsø

Hjerteåbning med tantra på Samsø

En kærlig anbefaling fra lærerinden fra Fyn

Jeg oplevede et menneske, der med sit smukke hjerte og åbne sjæl tog imod hele mig...", skriver lærerinden fra Fyn. Læs hendes smukke anbefaling her.

En af de fineste gaver jeg har givet mig selv, var at følge min intuition og gå ombord på den færge til Samsø. Og da jeg to dage senere tog afsted fra Tantraværkstedet og sad på selv samme færge på vej hjem igen, så slog det mig at den her oplevelse og fine gave, den skulle deles. Folk skal vide at det her sted det findes - for hvis de tør sige ja, så ligger der altså et helt særligt sted på Samsø, med et ganske særligt menneske, som de simpelthen må besøge...

Der skulle mod til

For snart to måneder siden, fandt jeg frem til Tantraværkstedets hjemmeside. Jeg læste nysgerrigt om de mange kurser, og da jeg havde læst om muligheden for at tage til Samsø og overnatte, og dermed tage det lige i mit tempo, var jeg næsten overbevist.. Her behøvede jeg ikke gå hurtigt derfra igen, lige efter en tantramassage på tre timer med hovedet fyldt med overvældende oplevelser og erfaringer - her kunne jeg rent faktisk erfare og være i nuet, og tage den tid jeg måtte have brug for.

Da jeg så læste de mange smukke beskrivelser fra andre, der ligger på hjemmesiden, så fandt jeg den sidste portion mod der skulle til, for at skrive min første mail til Vilhelm. Han svarede, og med det svar mærkede jeg en ro i min krop. Det her var det helt rigtige for mig. Jeg ville åbne mig og sige ja, stort ja til det der måtte komme på denne nye spændende rejse.

Modtaget af et smukt hjerte og en åben sjæl

Jeg oplevede et menneske, der med sit smukke hjerte og åbne sjæl tog imod hele mig. Jeg oplevede en mand, der med et roligt væsen og en dejlig balance, åbnede sit hjem op for mig, så jeg selv følte mig helt tryg og rolig. Her kunne jeg erfare og opleve, sanse og nyde i mit eget tempo.

Jeg tog afsted på et 24timers retreat, og kom hjem med en følelse af at have været afsted i ubestemmelig lang tid. Alene det at kunne være i rolige, harmoniske omgivelser imens jeg oplevede alle de her smukke, overvældende, grænseoverskridende, himmelhvælvings-åbnende, kærlighedsfyldte oplevelser, var simpelthen så godt.

Mine grønne øjne lyste af taknemmelighed

Hvis jeg skal prøve at sætte ord på noget der egentlig er ordløst, så vil jeg sige at det føltes som om kærligheden gennemstrømmede hver eneste fiber af min krop, og jeg mærkede at jeg svævede imens jeg stod helt fast på jorden.

Da jeg på et tidspunkt stod ved et spejl, og så mine grønne øjne lyse så skarpt og så klart, blev jeg inderligt taknemmelig. Jeg kom i kontakt med dele af mig selv som jeg havde glemt, jeg græd tårer som jeg inderligt trængte til at græde, og jeg smilte fra min inderste del af sjælen og ud.

Jeg har siden jeg tog hjem, sendt kærlig energi mange gange i retningen af Samsø. Vilhelm rørte en bid af min sjæl som ikke var blevet rørt længe, og jeg er så taknemmelig over at han skabte et rum, og en tidslomme hvor jeg kunne åbne mig op og sige et stort og kærligt ja.
Det var og er stadig vidunderligt, og en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Derfor kan jeg kun sige til dig; gør hvad du skal gøre for at tage til Tantraværkstedet på Samsø.
Giv dig selv den gave. Det er det værd. Du er det værd.

- Lærerinden på 27 fra fyn, personligt tantraretreat på Samsø.eat på Samsø.

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Vi værdsætter din tillid, og vi sender kun en e-mail når vi har noget at fortælle.
Og husk du kan altid let framelde dig igen.

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2016 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse

×
Lad os snakkes ved…
  • Bliv opdateret om kurser, begivenheder og retreats
  • Tips og tricks om tantra
  • Du kan altid framelde dig igen