|

Et nøgent JA! Min første tantraoplevelse...

Udsigt til indsigt på Samsø

Jeg lyser

Lene fra København afklædte sig sine forbehold og tog til Samsø for at opleve tantra. Nyd Lenes statusopdatering fra facebook, som hun venligst har givet mig lov til at dele med dig:

Langt fra København...

Min destination for Påske-dagsrejsen viste sig at være et toetagers hus Langt Ude Paa Landet. 1. salen var et veritabelt udsigtstårn- med firefløjs bredt panoreret udsyn over et solbeskinnet Danmark Dejligst.

Tilbragte dog først nogen tid i stueetagen, hvor Indsigtstårnet lå placeret. Herfra skulle den egentlige rejse tage sin begyndelse; rejsen mod dé få hvide pletter på min livshistories landkort, der endnu var forblevet uudforsket.

Afførte mig først et par forbehold. Smed dem fra mig på gulvet. Ransagede inderlommerne for mistro og skepsis. Smed det ovenpå. Øresneglen, hvori den den allestedsnærværende og observerende ræv bag øret kommenterer i døgndrift- røg tillige i bunken af mentalt vraggods.

Tog min lange, sorte kjole af, og dækkede bunken til. I skikkelse af et nøgent "JA" hengav jeg mig afsted i ukendt terræn. Et nøgent "JA" var alt jeg var. Og dét blev givet mig 1000-foldigt tilbage.

Postscriptum: 14 dage er nu gået efter min første færd i Det Tantriske Univers.

Mit spejl gengiver mig fortsat flouriserende.

Jeg lyser!

(Fotoillustration: udsigt fra 1.sal på Samsø)

Ku' du bruge historien?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, så får du besked når der er nye historier på bloggen.

Vi værdsætter din tillid, og vi sender kun en e-mail når vi har noget at fortælle.
Og husk du kan altid let framelde dig igen.

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2016 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse

×
Lad os snakkes ved…
  • Bliv opdateret om kurser, begivenheder og retreats
  • Tips og tricks om tantra
  • Du kan altid framelde dig igen