|

Tantra: du er perfekt! (video)

Du er perfekt

Det er tantraens budskab

"Du er perfekt. Jeg er perfekt - min krop er perfekt. Det er ikke sikkert at min krop kommer i Se og Hør eller i et modeblad, men det er heller ikke det den skal. Min krop skal bruges til at jeg kan mærke og sanse verden – og det kan den.

Du er perfekt – du har alt hvad du skal bruge. Det er invitationen fra tantra – det er budskabet, det er metoden, det er det hele. Du er perfekt. Du er ikke dine tanker, du er ikke din frygt, du er ikke din blufærdighed, din tvivl.

Når vi bliver født, så er vi perfekte. Vi har alt det der skal til, for at komme igang med livet. Først senere hen, når vi vokser op så begynder vi at skulle passe ind i samfundet – vi skal passe ind i kassen. 

Vi får at vide at der er ting vi må gøre, og der er ting vi ikke må gøre. Vi skal opføre os ordentligt, vi skal sidde ordentligt, vi skal tale ordentligt. Vi må ikke råbe, vi må ikke skrige, vi må ikke græde – hvis vi græder så er der noget galt. Vi skal stå op på et bestemt tidspunkt, tale på en bestemt måde.

Vi skal gøre alt det her for at passe ind i den her kasse som er samfundet. Og alle omkring os gør det bedste de kan, for at hjælpe os med at blive unaturlige.

Når vi så bliver seksuelt interesserede og aktive, i teenageårene, så er rådet vi får: bare vær naturlig, gør det der føles rigtigt. men det kan vi jo ikke mærke mere. Vi får et forkvaklet forhold til seksualiteten, kroppen, kærlighed, sensualitet og erotik.

Det som man kan opleve under en tantramassage, når man har tantrasex, tantraøvelser, det er hvordan det er at være mig, uden alle de ideer jeg har om hvordan jeg skal være. Uden en mening om hvordan min krop er, om den er go' nok, om den ser ud på den rigtige måde. I tantra kan man opleve i et splitsekund at det er perfekt, at alting er som det skal være. Og hold op hvor er det godt! For det er godt. 

Nedenunder mine tanker omkring hvordan alting skal være, der er alting som det skal være. Der er ikke noget at lære, der er ikke nogen teknik som jeg skal kunne. Der er ikke nogen bestemt måde at have sex på og så bliver det helt fantastisk. Det er helt fantastisk hvis jeg giver slip og lader kroppen gøre det som den er bedst til - mærke verden. Elske med verden.

Tantra vil lære os at elske med kroppen og tænke med hovedet. For mange af os er det nøjagtig modsat. Vi elsker med hovedet lige som vi har set de gør på film, og vi tænker med underlivet.

Invitationen fra tantra er: kom og mød dig selv. Oplev det perfekte dig. Oplev dig ligesom du er, selve idéen om dig. Den perfekte dig, det naturlig dig. Dig uden blufærdighed - dig som du virkelig er."

 

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2016 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse

×
Lad os snakkes ved…
  • Bliv opdateret om kurser, begivenheder og retreats
  • Tips og tricks om tantra
  • Du kan altid framelde dig igen