|

Derfor arbejder tantra med seksualiteten

Derfor arbejder tantra med seksualiteten

Om tantra og sexualitet

Tantra har intet som helst med seksualitet at gøre. Tantra handler ene og alene om bevidsthed og spirituel opvågning. Tantra bruger imidlertid seksuelle værktøjer og har på den måde alt med sexualitet at gøre. Forvirret?

Om tantra

Tantra handler om at droppe det ydre, droppe det indre, droppe tid og droppe rum – i den rækkefølge. Hvis du synes det lyder lidt langhåret så bare rolig – vi vender tilbage til seksualiteten om lidt…

Tantra og mindfulness

Mindfulness tager udgangspunkt i at gøre vejrtrækningen bevidst. At gå fra den ubevidste mekaniske vejrtrækning til den bevidste. Opleve livet, miraklet og kærligheden komme strømmende til dig med hver eneste vejrtrækning. Tantra handler om det samme og bruger samme teknik.

Seksualiteten er grundlaget for liv

Gud har givet mennesket lysten til sex og religionen har gjort det syndigt.

Tantra siger: lad os finde den højeste bro, vi kan springe ud fra. Lad os springe uden faldskærm. Lad os springe ud og gå igennem seksualiteten.

Seksualiteten er sprængfyldt med energi, fortrængning og ubevidsthed – den er meget 'farligere' end vejrtrækning. Lad os lege hvor det er farligt.

Den højeste bro er seksualiteten

Det mest potente værktøj til oplysning og spirituel opvågning er seksualiteten. Intet er, for det enkelte individ, mere tiltrækkende og mere afskrækkende end ideen om den rå uforfalskede seksualitet.

Intet er mere undertrykt og forvansket end sex. Derfor, og kun derfor, bruger tantra seksualiteten i valg af værktøjer.

Og, nøjagtig som virkningen ved at blive bevidst om sin vejrtrækning i mindfulness, så åbner tantra for den samme port til det guddommelige.

Tantra er et tilbud til resten af os

Hvis ikke rigtig mindfulness, yoga eller folkekirken virker som værktøj for dig – så er der altid tantra. Tantra er det mest effektive værktøj til opvågning, som vi kender til.

Tantra er helt afgjort ikke for alle. Det er forbeholdt de modige – eller de mest stupide. Hvad synes du?

Tantravaerkstedets serviceydelser er udelukkende målrettet personlig og spirituel udvikling
Copyright © 2012-2016 Tantravaerkstedet v/ Vilhelm Kruse

×
Lad os snakkes ved…
  • Bliv opdateret om kurser, begivenheder og retreats
  • Tips og tricks om tantra
  • Du kan altid framelde dig igen